Den årlige traditionsrige familie er lige blevet afholdt. Pyha det var hårdt at være hund:-)
Apr 20 2009
En hyggelig påske
Det var en god påske, selvom jeg sov ca. 50% væk. Var vist lidt træt.
Men lidt fik jeg da ud af den:-)
Feb 22 2009
Mit mostersyn
Åhh det er så dejligt med Tilde og Asbjørn (og i juli kommer nr. 3 - jep Tine har jo kage i ovnen).
Lige et par videoer fra Asbjørns 5 års fødselsdag:
Og lidt hygge fra Asbjørns besøg i denne weekend:
Det er så dejligt med de børn!
Nov 24 2008
Hele 3 på en gang
Det var lidt vovet, da jeg sagde til Tine “Vi tager sgu dem begge” og det var endnu mere vovet, da Tores søn også var der. Så jep, i Nørrebropaladset befandt tre børn og to (meget arbejdstrætte) voksne sig fredag aften til lørdag formiddag.
Og der var leg, disneysjov og sne.





Men hvad der ikke blev taget billeder af, var Asbjørn, som havde svært ved at sove og samtidig stod op kl 5 lørdag morgen. Eskild, der fulgte med. Havregrøden, der ikke var, som den plejede. Eskild sagde, Asbjørn legede med pigelegetøj og Asbjørn sladrede. Asbjørn der ville bestemme, Eskild der ville bestemme og Tilde nev.
Alt i alt en hyggelig weekend - med efterfølgende søvnbehov!
Nov 13 2008
Jobstart
I morgen starter jeg min arbejdskarriere. Jeg glæder mig! Og er samtidig spændt, nervøs og rastløs. Nu vil jeg bare igang.
Bestik, krus, tallerken og viskestykke er ved at blive pakket ned, for jeg starter på Korpsrådsmøde. Først tirsdag får jeg min pind.
Har lige haft ferie hos mor og far, og var også et smut forbi farmor. Hun er kun 94 år og hænger ved livet.
Nov 04 2008
En lillesøster
Carolina fra Honduras havde et pitstop i Københavns lufthavn, inden hun skulle videre til Lund. Vi mødtes til en kop kaffe og te.

Carolina var min lillesøster i min familie i Tegucicalpa, som er hovedstaden i Honduras. Dengang var hun 14 år og præsenterede mig for Buffy The Wampire Slayer, 7th Heaven og mange andre amerikanske serier, som siden kom til Danmark. Hun er en sød pige og måske ser hende igen snart, da hun studerer i Finland.
Jun 02 2008
Hjemme hos mor og far
Det er dejligt med ferie på landet, især når man går med mor i byen og får nye løbesko:
Jeg bliver hurtig som en gazelle nu!
Og kald mig blot Imelda:-)
May 21 2008
Min far er på Facebook
Jeg troede, der var nogle som lavede fis med mig, men nej min far er sgu på Fjæsbogen.
Og det er faktisk min egen fejl?! Jeg lavede jo denne post om min specialekammeraters facebookgruppe, hvor jeg henviste til, at man kunne se billeder. Facebook er jo et lukket land (eller et smart kommercielt land?), hvor man ikke kan se noget, hvis ikke man er oprettet.
Så ja, min far var jo nødt til at oprette sig.
Hvad har jeg rodet ham ud i? en farlig tidsdræber? et virvar af vampyrer og hotties konkurrencer? vilde videoer? udskejelser på wall’en?
Så nu er både mor og far i sociale netværk på webben - jeg synes faktisk, de er lidt seje….
Apr 19 2008
Total turist
Så har Orlando haft gang i turistbenene - på min farmors gamle cykel har han set lidt af hvert af København. Og jeg har fulgt med om eftermiddagen primært.
Havde lige glemt at det var dronningens fødselsdag her den anden dag, så der kom han jo en halv time for sent og så hende lige præcis ikke. Men måske var det også nok at være lige og næsten:-)
Han var med til demo i torsdag for lige løn - ham og 39.999 kvinder.
Vi har lige været til Michelles konfirmation, så der fik han også oplevet en god traditionel familiefest. Der var telt, sange, mad, børn og voksne og en flot konfirmand i fin hvid kjole.
Nu har jeg efterladt ham i Århus, hvor en anden honduraner er, så nu bør jeg lave noget speciale. Øh ikke bør, SKAL! nu, lige nu!
Mar 20 2008
Generationer og underholdning
Next Page »








