Jeg kan godt lide forandring, men der skal være belæg for det. Jeg er helt og aldeles rasende over Melodi Grand Prix og deres nye regelsæt med wildcards i form af professionelle musikere.
Hvordan kan man lade professionelle musikere stille op? Det er jo imod Melodi Grand Prix som amatørenes lille mekka… Godt nok er jeg træt af Idols, X-factor m.m. og deres forfærdelige almindelige mennesker, men Melodi Grandprix har det jo som essens, at det er lortemusikere, som forstår at lave lir og glimmer! Og det er f… det jeg vil ha!
Så smut Koppel, Jørgensen, Deluxe og Jeppe - og ja det er med vilje jeg ikke linker til jer.
Tags: Melodi Grand Prix, sur
Nu er jeg 30 år. Og jeg føler mig faktisk 30 - det passer lige ind i hvor mit liv er synes jeg.
Jeg synes sagtens at 30-årige kan sove til halv tolv, blive fuld og liflig, samt sige dumme ting ind imellem. Derfor vedkender jeg mig min nye alder med stolthed:-)
Tags: Fødselsdag
Ja, hvis jeg skulle have et… så må det blive ønsket om at få video mere ind i mit liv igen. Efter et år med en dårlig mobiltelefon og senere en fantastisk Iphone meget moderne og lækker computertelefon, var der ikke plads til meget video (hvorfor Iphone ikke har videokamera er mig stadig en gåde).
Efter at jeg er blevet præsenteret for de såkaldte flip cams små videooptagere med et lille stik til computeren, så er jeg blevet meget hooked på motiveret til at få gang i video-tagningen. De virker så simple og lige til, og når nu Flickr en amerikansk billeddelingsservice også har video…
Så et nytårsforsæt nytårsfortsæt nytårsfosæt nytårsforssæt (og også et gaveønske) er klart et flip mino cam - er det i øvrigt tilladt med sådanne materielle nytårsforsæt (læs: nyt gadgetønske) i disse krisetider?
Tags: Nytårsfortsæt, video